23.11
2009

Ready, Steady, Blog-start…….. skriv…….. jaøøøh……..hvor starter vi……..navnet, ja navnet……..Dennis Mejdal, og dette er starten på dokumentationen af mit nye projekt, I Am Marshal.

Men hvorfor nyt navn, havde du ikke lige udgivet et album under dit eget navn? Jo, det er sandt, tilbage i januar 2008 udgav jeg mit debut album; Grow Little Acorn, Grow!, et album som jeg var utrolig stolt over, men også en plade der havde taget et par år længere at lave end jeg først havde regnet med, hvilket var med til at gøre at det sydede og boblede med nye tanker og idéer ret kort efter udgivelsen.

Og så kan man sige at det sidespring jeg tog for nogle år tilbage, et sidespring over i det akustiske – also known as singer/songwriter (udtales; sååångwriter) – måske var ved at ha’ mistet sin friskhed… sidespringet, såvel som genren!!?

Det hele blev i hvert fald tydeliggjort da der pludselig dukkede en sang op, én af dem man bare ikke kan slippe igen, én af dem man ikke helt kan forklare hvor kommer fra, men da den var der stod det klart at nu måtte tiden være inde til at sadle om – en omsadling om man vil.

Faktisk var det er drøm der navngav og dermed også var startskuddet for projektet. Jeg vågnede op én morgen, lige før Roskilde Festival ’08, og kunne huske en drøm jeg havde haft i løbet af natten, en drøm som havde fortalt mig at I Am Marshal var navnet på min nye retning. Og jeg tænkte, hmm, hvis en drøm kan fortælle mig det, så må jeg hellere lytte, makke ret og få købt dot com adressen med det samme. Som tænkt, så gjort…

Så nu, et lille års tid senere, sidder jeg så her, ene mand og et studie -slash- øvelokale -slash- inspirationsrum -slash- skrivebunker, og skal vride et nyt hold sange ud af min hjerne, og retningen hedder more cowbell! Og alt det med kun en blog til at holde mig ved selskab. Nogen har et filmhold med til at dokumenterer deres tur igennem møllen, fra den hårde opstart og lige indtil de når toppen og vinder alle priserne (can we please fast forward to that now!??). Ja, jeg har så ikke lige et filmhold ved hånden, men jeg har en computer, en blog – og den hårde opstart ligger vist lige for.

And so the mission is… To kill a sååångwriter!

2 kommentarer indtil nu

Tilføj din kommentar
  1. I will follow;-)

  2. Go, bro, go! :)